Sådan planlægger og leder du et succesfuldt onlinemøde, uanset om du er den fødte mødeleder eller skal holde møde for første gang

Har du en knude i maven over at skulle til at afholde online møder? Eller vil du bare mestre alle mulighederne for at holde succesfulde online møder på Zoom og Teams?

Online møder kræver helt nye mødeteknikker, og kendskab til hvad der virker og ikke virker.

På kurset i Online mødeledelse får du styr på teknik og mødeteknik, så du får ro og overblik som mødeleder- og deltager.

Kurset

På 2 x 4 timer lærer du, hvordan du planlægger og gennemfører et succesfuldt onlinemøde. Hvordan du kan bruge teknikkens muligheder til at lave mere spændende og  vedkommende møder, samt hvordan du sikrer dig, at alle bidrager konstruktivt til mødet.

Alle kan deltage – uanset nuværende niveau
Vi sætter fokus på, hvordan du som mødeleder kan udnytte onlinemødeformatet til at holde effektive onlinemøder med engagerede deltagere. Vi arbejder med de mange nye muligheder onlineformatet giver, og hvordan du overvinder en evt. skræk, for at kaste sig ud i en ny teknik.

Du arbejder online fra dag ét
Vi holder naturligvis kurset på Zoom eller Teams, så du allerede på kursets første del bliver fortrolig med onlineteknikken og de mange forskellige muligheder.

I trygge rammer tager underviseren dig gennem hele processen skridt for skridt, så du allerede efter det første modul er tryg ved onlineformatet og klar til at afholde dine egne online møder.

Fokus på dine møder
Vi arbejder under hele kurset med udgangspunkt i dine erfaringer og eksempler fra din hverdag. På den måde bliver kurset meget vedkommende, og sikrer, at du kan bruge alle mødeværktøjerne umiddelbart efter kurset.

Dét tager du med hjem fra kurset

  • Hvordan du definerer mødets formål og sætter retningen for et onlinemøde, så deltagerne ved, hvad der forventes af dem
  • Effektive værktøjer til at overvinde de tekniske, fysiske, sociale og kulturelle barrierer, som kan hæmme onlinemøder
  • Du får inspiration til, hvordan du kan involvere og engagere mødedeltagerne
  • Klare spilleregler, som sikrer effektive møder, selvom I sidder på forskellige lokationer
  • Effektive redskaber til at lede online møder, ordstyring samt involvering af deltagere
  • Du får overblik over, hvilke funktioner i de forskellige online mødeværktøjer, du med fordel kan anvende og hvornår
  • Du får overblik over de 6 fejl du under ingen omstændigheder må begå
  • Sidst men ikke mindst ved du, hvordan du effektivt styrer et onlinemøde, drager konklusioner og sætter rammen for opfølgning på de beslutninger I har taget.

Dét kommer du til at arbejde med på kursets to moduler

Modul I – 4 timer – Få styr på onlinemødet og de vigtigste værktøjer
  • Indkaldelse og agenda til onlinemøder
  • Hvem skal deltage? Og hvordan?
  • Effektiv mødestyring og mødedeltagelse
  • Hvordan klarer vi tekniske barrierer som fx manglende lyd, billede
  • Brug af forskellige medier, som iPad, telefon og pc
  • Gennemgang af forskellige mødeplatforme
  • Hvordan du involverer deltagerne i diskussionerne og sikrer en god mødestruktur
  • Spilleregler for gode onlinemøder, fx. mødetid, mute/unmute og optagelse af mødet
  • Hvordan du styrer talerrækken, så det ikke bliver envejskommunikation.
Modul II – 4 timer – Involvér mødedeltagerne og skab spændende møder
  • Hvordan du involverer deltagerne aktivt, så du ikke selv er på hele tiden
  • Hvordan du opbygger tillid online og undgår sociale og kulturelle misforståelser
  • Ideer til at involvere og engagere deltagerne samt idéer til openers, energizers og closers
  • Hvordan du faciliterer diskussioner og idégenerering under onlinemøde
  • Hvordan du fastholder beslutningerne fra mødet og følger op på dem
  • Hvordan du som deltager fastholder opmærksomheden, og hvordan din egen energi påvirker mødet som helhed
  • Gode spille- og adfærdsregler for onlinemøder
  • Dit eget online ’kropssprog’
  • Forskellen på store og små onlinemøder
  • Opsamling på modulerne.

Kursets form

2 moduler er på 4 timer, fra kl. 09.00 – 13.00.

Det bedste fra to verdener
Kurset er et virtuelt kursus med underviser. Du går på kursus hvor det passer dig, og du har alle de samme muligheder som ved et almindeligt kursus. På kurset veksles mellem korte teoretiske indlæg, praktiske øvelser baseret på egne cases og gruppearbejde i Breakout Rooms.

Mellem kursusdagene vil der være opgaver og øvelser som danner grundlag for det efterfølgende modul.

Teknik og krav
Kurset afholdes via Zoom eller Teams. Før kurset sender vi dig et personligt link til dit kursus og arbejdsbog, samt grundig information om, hvordan du logger på og bliver klar til kurset. Det eneste du behøver er en PC med højtaler og mikrofon.

Firmahold
Som firmahold kan vi afholde kurset hos jer, eller som et rent virtuelt kursus. Kontakt os og hør om mulighederne.

Se også kurset Mødeteknik og effektiv mødeledelse

Vil du lære at holde succesfulde onlinemøder?

Kontakt Carsten Thybo direkte, hvis du har spørgsmål til kurset.

Eller, hvis du som kommende deltager, eller medarbejder i HR eller personale har brug for rådgivning omkring mulighederne for at få afholdt et kursus hos jer.

Kontakt os nu, vi sidder klar til at hjælpe dig videre med din kursusidé.

Telefon: 45 42 32 44

Email: ct@uddannelseshuset.dk